lørdag den 20. september 2014

Vævets linjer = Stavs raison d´être

I Stav arbejder vi med vævets linjer. En måde at forklare vævet på er som en metaforisk skildring af virkelighedens grundstruktur; et gitterlignende matrix af punkter, der bliver til linjer, der bliver til trekanter, der bliver til hexagoner inden i hexagoner ad infinitum. Man kunne også sige, at vævet består af forbindelser, der tilsammen udgør en struktur. Eller at vævets struktur består af forbindelser.

Al Stavtræning handler om at kultivere sin evne til at blive bevidst om vævets linjer; at blive i stand til at opfatte dem, bevæge sig med dem, manipulere dem, etc. Heri ligger der også en helt naturlig begrænsning for, hvad der er realistisk at ville opnå: kan man ikke kan trække en linje til det, man ønsker, så kan man heller ikke få det – i hvert fald ikke med det samme, dvs. sådan som virkeligheden er netop nu. Dette må man nødvendigvis blot acceptere, og arbejde indenfor rammerne af.

Kamptræning er en meget direkte og kontant måde at opleve linjerne på. I en kampsituation – opstillet eller ej – erfarer man ganske tydeligt, om man har linjen eller ej, hvad enten det er een selv eller ens modstander, der dominerer den. Kamptræning er således en særdeles effektiv form for selvkultivering. Man oplever med det samme, hvis man handler ineffektivt. Få ting kan skærpe ens opmærksomhed, som spidsen af et fjendtligt spyd ½ cm foran ens øjenæble ...
Der findes desuden linjer i den måde man holder et våben på; de findes i ens garder; man angriber langs en linje; og man rammer ens modstander langs linjerne i hans krop. Alt fodarbejde og bevægelse foregår også indenfor vævets linjer.


Lige meget hvad man gør, kan man ikke undslippe vævet. Vi kan bevæge os med eller imod det, men uanset hvordan vi handler, er vi hver især altid centrum for vores eget personlige væv, hvis linjer i sidste ende hænger sammen med alt andet i verden via punkter, der bliver til linjer, der bliver til trekanter, der bliver til hexagoner, og som forbinder de enkelte elementer med hinanden i ét altomsluttende væv.


(Endnu engang tak til Roland Zerpe for lån af billede.)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar