Al Stavtræning handler om at kultivere
sin evne til at blive bevidst om vævets linjer; at blive i stand til
at opfatte dem, bevæge sig med dem, manipulere dem, etc. Heri ligger
der også en helt naturlig begrænsning for, hvad der er realistisk
at ville opnå: kan man ikke kan trække en linje til det, man
ønsker, så kan man heller ikke få det – i hvert fald ikke med
det samme, dvs. sådan som virkeligheden er netop nu. Dette må man
nødvendigvis blot acceptere, og arbejde indenfor rammerne af.
Kamptræning er en meget direkte og
kontant måde at opleve linjerne på. I en kampsituation –
opstillet eller ej – erfarer man ganske tydeligt, om man har linjen
eller ej, hvad enten det er een selv eller ens modstander, der
dominerer den. Kamptræning er således en særdeles effektiv form for
selvkultivering. Man oplever med det samme, hvis man handler
ineffektivt. Få ting kan skærpe ens opmærksomhed, som spidsen af
et fjendtligt spyd ½ cm foran ens øjenæble ...
Der findes desuden linjer i den måde man holder et våben på; de findes i ens garder; man angriber langs en linje; og man rammer ens modstander langs linjerne i hans krop. Alt fodarbejde og bevægelse foregår også indenfor vævets linjer.
Der findes desuden linjer i den måde man holder et våben på; de findes i ens garder; man angriber langs en linje; og man rammer ens modstander langs linjerne i hans krop. Alt fodarbejde og bevægelse foregår også indenfor vævets linjer.
Lige meget hvad man gør, kan man ikke
undslippe vævet. Vi kan bevæge os med eller imod det, men uanset
hvordan vi handler, er vi hver især altid centrum for vores eget
personlige væv, hvis linjer i sidste ende hænger sammen med alt
andet i verden via punkter, der bliver til linjer, der bliver til
trekanter, der bliver til hexagoner, og som forbinder de enkelte
elementer med hinanden i ét altomsluttende væv.
(Endnu engang tak til Roland Zerpe for lån af billede.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar