(Foto: Per Timmy Mikkelsen)
søndag den 19. oktober 2014
Billeder fra Stavtræf 2014, part I
Forrige weekend blev der afholdt Stavtræf i Danmark, nærmere bestemt på Spjellerup Friskole, Stevns. Det var en vældig givende weekend med meget lidt søvn, men masser af træning, hygge og mjød. Stor tak skal lyde herfra til alle der deltog, herunder en særlig tak til Thomas for den overordnede planlægning og lækre mad.
(Foto: Per Timmy Mikkelsen)
lørdag den 20. september 2014
Vævets linjer = Stavs raison d´être
I Stav arbejder vi med vævets linjer.
En måde at forklare vævet på er som en metaforisk skildring af virkelighedens grundstruktur; et
gitterlignende matrix af punkter, der bliver til linjer, der bliver
til trekanter, der bliver til hexagoner inden i hexagoner ad
infinitum. Man kunne også sige, at vævet består af forbindelser,
der tilsammen udgør en struktur. Eller at vævets struktur består
af forbindelser.
Al Stavtræning handler om at kultivere
sin evne til at blive bevidst om vævets linjer; at blive i stand til
at opfatte dem, bevæge sig med dem, manipulere dem, etc. Heri ligger
der også en helt naturlig begrænsning for, hvad der er realistisk
at ville opnå: kan man ikke kan trække en linje til det, man
ønsker, så kan man heller ikke få det – i hvert fald ikke med
det samme, dvs. sådan som virkeligheden er netop nu. Dette må man
nødvendigvis blot acceptere, og arbejde indenfor rammerne af.
Kamptræning er en meget direkte og
kontant måde at opleve linjerne på. I en kampsituation –
opstillet eller ej – erfarer man ganske tydeligt, om man har linjen
eller ej, hvad enten det er een selv eller ens modstander, der
dominerer den. Kamptræning er således en særdeles effektiv form for
selvkultivering. Man oplever med det samme, hvis man handler
ineffektivt. Få ting kan skærpe ens opmærksomhed, som spidsen af
et fjendtligt spyd ½ cm foran ens øjenæble ...
Der findes desuden linjer i den måde man holder et våben på; de findes i ens garder; man angriber langs en linje; og man rammer ens modstander langs linjerne i hans krop. Alt fodarbejde og bevægelse foregår også indenfor vævets linjer.

Lige meget hvad man gør, kan man ikke
undslippe vævet. Vi kan bevæge os med eller imod det, men uanset
hvordan vi handler, er vi hver især altid centrum for vores eget
personlige væv, hvis linjer i sidste ende hænger sammen med alt
andet i verden via punkter, der bliver til linjer, der bliver til
trekanter, der bliver til hexagoner, og som forbinder de enkelte
elementer med hinanden i ét altomsluttende væv.
(Endnu engang tak til Roland Zerpe for lån af billede.)
fredag den 12. september 2014
Stavtræf 2014
Så afholdes der igen Stavtræf på dansk grund, nærmere bestemt Stevns. Det forløber fra fredag d. 10. oktober til søndag d. 12. oktober.
Kom og lær hvordan runerne bliver udtrykt gennem den praktiske livsfilosofi Stav. Traditionen har sin oprindelse hos den norske Hafskjold slægt, hvor runerne i den yngre futhark danner basis for en visdomstradition, som indeholder filosofi, kampkunst, lægekunst, mytologi, selvudvikling og meget
mere. Kernen i Stav er runestillingerne; en serie af fysiske øvelser, der koordinerer bevægelse, tankevirksomhed og åndedræt, og på sigt bidrager til øget sammenhæng og balance i tilværelsen.
Træffet foregår på en skole ved Store Spjellerup (ca. 30 km syd for Køge). Der er adgang til både udendørsarealer og sportshal, samt bålhytte, køkken, toilet og bad. Der er mulighed for overnatning i bålhytten eller indenfor i hallen.
Weekenden vil indeholde en række moduler, der i både teori og praksis behandler følgende emner intensivt:
Runestillinger – inkl. galdr-forme
Stav som kampkunst – med og uden våben
De 5 klasser
Runernes betydningsindhold og anvendelsesmuligheder
Bindruner
Stavs historie & filosofi
Et Stavperspektiv på antropologien i Vølvens spådom
Der kræves ingen særlige forhåndskendskaber for at deltage, og der vil være rig mulighed for at lære en masse nyt, hvad enten man er nybegynder eller mere erfaren.
Prisen er 400,- for alle dage, og inkluderer kost.
Tilmelding hos alfheim.stav@gmail.com senest d. 6/10.
Kom og lær hvordan runerne bliver udtrykt gennem den praktiske livsfilosofi Stav. Traditionen har sin oprindelse hos den norske Hafskjold slægt, hvor runerne i den yngre futhark danner basis for en visdomstradition, som indeholder filosofi, kampkunst, lægekunst, mytologi, selvudvikling og meget
mere. Kernen i Stav er runestillingerne; en serie af fysiske øvelser, der koordinerer bevægelse, tankevirksomhed og åndedræt, og på sigt bidrager til øget sammenhæng og balance i tilværelsen.
Træffet foregår på en skole ved Store Spjellerup (ca. 30 km syd for Køge). Der er adgang til både udendørsarealer og sportshal, samt bålhytte, køkken, toilet og bad. Der er mulighed for overnatning i bålhytten eller indenfor i hallen.
Weekenden vil indeholde en række moduler, der i både teori og praksis behandler følgende emner intensivt:
Runestillinger – inkl. galdr-forme
Stav som kampkunst – med og uden våben
De 5 klasser
Runernes betydningsindhold og anvendelsesmuligheder
Bindruner
Stavs historie & filosofi
Et Stavperspektiv på antropologien i Vølvens spådom
Prisen er 400,- for alle dage, og inkluderer kost.
Tilmelding hos alfheim.stav@gmail.com senest d. 6/10.
søndag den 6. april 2014
Forårets kald
Nu, hvor
landet grønnes og naturen demonstrerer sin grokraft, kan man begynde
at udforske det aspekt af Stav, som kaldes teinseid.
Tein betyder direkte oversat 'kvist', og henviser til planter i form af urter, buske, træer, m.m. Teinseid er altså en form for urtekundskab, hvor nyttige planter med medicinske egenskaber knyttes sammen med runerne som en del af Stavs omfattende mnemotekniske system. En del af korrespondancerne er forholdsvis åbenlyse, fx Bjørk og birk, Yr og taks, mens andre kræver et mere indgående kendskab til mytologien og planternes egenskaber for at afkode, fx Thor og røn, Kreft og malurt, kulsukker og Tyr. Bemærk at flere af listens planter i dag betegnes som ukrudt af de fleste haveejere.
Med tiden kan man med fordel begynde at tilføje egne korrespondancer til listen alt efter, hvilke brugbare planter, der vokser rundt omkring én. Således kan man øge sin forståelse af ens naturlige nærmiljø samtidig med, at man internaliserer en del af Stavtraditionen uden at forlade dens grundlæggende principper.
Fe -
byg/hassel
Ur -
vejbred/fyr
Thor -
burre/røn
Ås -
havre/ask
Rei
- følfod/hyld
Kreft - malurt/gran
Kreft - malurt/gran
Hagl - melbærris/bøg
Nød - mælkebøtte/brændenælde/hindbær; el/pil/elm
Is - gråbynke/enebær
Ar - blåbær/alm. kristtorn
Sol - kamille/eg
Tyr - kulsukker/lind
Bjørk - hør/birk
Mann - liljekonval/hvidtjørn
Laug - løg/æble
Yr - røllike/taks
Teinseid
falder indenfor lægekunstens bindrune, hvor det symboliseres ved
Bjørk-runen. Teinseid udgør den ene halvdel af karlens område
indenfor helbredelse, hvoraf den anden er lokkseid, en form for
shamanistisk trancearbejde, som symboliseres ved Mann-runen.
(Tak til Roland Zerpe for lån af billede.)
Abonner på:
Opslag (Atom)