What´s in a name?

Som Stavudøver bliver man ikke sjældent spurgt om, hvorfor Stav egentlig hedder som det gør? Hvad betyder begrebet Stav? Det korte svar på spørgsmålet er, at man indenfor Hafskjold familien brugte vendingen at sette stav om udførelsen af runestillingerne og arbejdet med kampkunsten, og at ordet Stav derfor var en oplagt betegnelse at bruge, da den tidligere navnløs familietradition for ikke så frygtelig mange år siden fik brug for et navn udadtil. Dette forklaring røber dog ikke meget om, hvad ordet i sig selv indebærer? Betegnelsen Stav henviser til mange forskellige ting. Jeg vil her kort nævne nogle af de mest åbenlyse.

Først og fremmest henviser betegnelsen Stav til... ja – en stav. Som i et forholdsvist langt og smalt stykke træ. Dette er traditionens primære værktøj til at illustrere forskellige pointer og principper, hvad enten det drejer sig om kropslige øvelser eller filosofiske koncepter.
Saver man denne stav i mindre stykker og skærer runetegn heri, har man, hvad der kaldes runestave. Disse runestave kan eksempelvis anvendes som et terapeutisk redskab til at rådgive folk med.
Tager man nu disse runestave og analyserer de forskellige runetegns form og struktur, kan man se, at hver af disse runetegn består af én vertikal hovedstav og op til flere diagonale bistave (ís og úr er her undtagelserne, der bekræfter regelen).
Det ses altså tydeligt, at betegnelsen Stav er tæt knyttet til runerne, som på mange måder kan siges at udgøre rygraden af Stav. Udover at danne basis for runestillingerne –en serie af kropslige øvelser, som er gavnlige for helbredet og en del af fundamentet for stridskunsten – benyttes runerne også som et mnemoteknisk klassifikationssystem, hvor hver enkel rune tilknyttes en række korrespondancer og betydninger, der tilsammen udgør et omfattende system.
Stav kan derfor lidt forsimplet forklares som runekundskab. Traditionen indeholder forskellige redskaber, der bruges til at lære denne kundskab både fysisk og mentalt.
På et andet plan henviser begrebet Stav desuden til den norrøne digtertradition. Indenfor denne tradition betegnede skjaldene et vers som en stav, og som poetisk virkemiddel benyttede de sig af de såkaldte stavrim, hvor trykstærke ords første stavelser allitererede med hinanden.

Om klasserne #1

©: Wulfmorgenthaler

Bindruner

Bindruner er et fænomen, der kendes fra såvel runeinskriptioner som esoteriske traditioner. Fælles for bindruner er, at de udgør et symbol, hvori flere runer er ”bundet” sammen og til en ny form. Der findes et væld af måder, hvorpå man har anvendt og tolket bindruner .

Stav benytter sig også af bindruner. Her er de altid konstrueret med Hagl runen som centrum. Denne form kan sammenlignes med et hjul.Hagl udgør hjulets nav, og fra dette nav udspringer hjulets seks eger, som hver især udgør hovedstaven på en ny rune. Alt efter hvilken bindrune, der er tale om kan disse runer tolkes parvis, progressivt eller begge dele.

Det er ingen tilfældighed, at bindrunerne er bygget op omkring netop Hagl. Denne rune kan på mange måder siges at være den mest centrale rune i Stav. Hagl kan eksempelvis anskues som værende den enklest mulige repræsentation af vævet. Derudover har runen også konnotationer til guden Heimdallr, som i følge traditionen var en lærerskikkelse, der bl.a. var ansvarlig for at udbrede kendskab til runerne fra gudernes domæne til menneskernes. Den måde hvorpå man anvender bindruner indenfor Stav er netop som et læremiddel til at illustrere traditionens forskellige kerneidéer og principper. Samtidig fungerer bindruner også som et mnemoteknisk værktøj, der fæstner denne læring i sindet.

Hver af de fem klasser har sin egen bindrune: Overlevelseskunstens bindrune for trællen, Håndværkets bindrune for karlen, Etikkens bindrune for hersen, Lægekunstens bindrune for jarlen, og Troldomskunstens bindrune for kongen. Derudover findes der også andre bindruner, som eksempelvis tematiserer kosmologi og diæt.

Ønsker man at arbejde seriøst med Stav må man også stræbe efter at inderliggøre traditionen forstået på en sådan måde, at man må inkorpore den i sit eget liv og gøre den til sin egen. Dette vil med tiden uundgåeligt også medføre, at man giver noget tilbage og altså tilføjer noget til traditionen. Et led i denne proces kan fx være at skabe sine egne bindruner i overensstemmelse med Stavs principper. Herunder følger to eksempler på bindruner, der er blevet til og bruges indenfor Alfheim Stav. Forhåbentlig kan de også bringe gavn andre steder.

Klassernes bindrune  
Denne bindrune er i udgangspunktet temmelig enkel. Den er først og fremmest ment som et hjælpemiddel til at huske de forskellige klasser, samt de 9 våben og 7 træer. Set ud fra et galdr-synspunkt repræsenterer de tre øverste runer de "almindelige" klasser, og de tre nederste de lidt mere "komplicerede" klasser.

Fé repræsenterer karl, økse/tein, hassel/æble  

Þórr repræsenterer herse, sax/hammer, eg/røn

Ýr repræsenterer jarl, spyd/bue, taks

Åss repræsenterer konge, stav, ask

Bjørk repræsenterer kvinde, kniv, birk

Kreft repræsenterer træl, stok, alle/ingen 



Transformationens bindrune 
Denne bindrune kan anvendes som model for en effektiv fremgangsmetode i forbindelse med forskellige former for transformerende arbejde. Den blev oprindelig udviklet med henblik på terapeutiske brug indenfor eksempelvis hypnose, selvudvikling, rådgivning, ljósgaldr, etc, men kan sagtens også bruges i forbindelse med eksempelvis ceremonielt arbejde,religiøse ritualer, lokkseið og meget andet.

Bindrunen starter med Nød, og læses progressivt med uret rundt. Derudover er runerne også parvist forbundet i komplementære forhold; Nød og Mann som problem og løsning, Åss og Sol som spørgsmål/hensigt og svar/resultat, og Hagl og Ár som separation og integration. 

 [illustration følger snarest...]

Nød repræsenterer problemstillingen, den initiale mangelsituation eller krise; Det som ønskes transformeret. 

Åss repræsenterer formuleringen af en hensigt; En klar og præcis beskrivelse af det man ønsker ændret, og hvad man ønsker det ændret til.

Hagl repræsenterer separationen fra den almindelige dagligdagstilstand – renselsen, sakraliseringen – og markerer overgangen til en "anden verden".

Mann repræsenterer selve den transformerende "rejse"; Det springende punkt og den liminale sfære, hvor løsningen og svaret på problemstillingen findes.

Sol repræsenterer den efterfølgende udlægning og tolkning af Mann. Det er indsigt set i lyset af hensigten fra Åss; Essensen af rejsen og løsningen på Nød.

Ár repræsenterer modstykket til Nød, og står for integrationen af Sol i ens daglige liv og derved løsningen på Nød; Den finale transformation.

Velkommen

Dette er den nyeste inkarnation af the artist formerly known as Alfheim Ve. Der har længe været brug for et sådan hamskifte, og dette er det foreløbige resultat. Med tiden vil en del af materialet fra den gamle side blive opdateret og omskrevet og lagt ud som indlæg på siden her, og der vil naturligvis også komme nyt til.
Der bliver endnu eksperimenteret frem og tilbage med sidens form og indhold, så fortvivl ej, hvis tingene på din skærm ændrer sig lidt med jævne mellemrum.
God læseslyst!

Billeder fra træning 2010

Mads træner garder og hug

 

The Alfheim Strikes Back

Y:   "I cannot teach him. The boy has no patience."

O:  "He will learn patience."